Nye ejere af coolsms.dk tilbyder sms til halv pris
Med nyt, brugervenligt design og nye tilbud genopstår den kendte og populære hjemmeside www.coolsms.dk. Det er personerne bag firmaet Befree.dk i Kolding, der har overtaget alle aktiviteter og nu er klar til at lancere siden med et nyt koncept.
For 49 kroner om måneden får man fri sms fra sitet, hvorfra det er lige så hurtigt og nemt at sende en sms som en e-mail. Måske endda hurtigere. Samtidig kan man se, hvornår sms’en er modtaget. Brugeren har egen telefonbog og kan indeholde så mange kontakter, man ønsker.
- Vi forventer os meget af coolsms. Vi har udviklet et avanceret site, som er et rigtig godt redskab. Det er nemt at bruge og koster kun det halve af, hvad teleselskaberne tager for det samme, siger Søren Sundahl, der sammen med sin kompagnon Morten Svankjær har købt www.coolsms.dk.
Det bliver Søren Sundahl, der kommer til at stå for den daglige drift af coolsms, og han er en erfaren herre på området. Siden 1999 har han arbejdet med sms.
De nye ejere regner med, at sms-tjenesten vil blive brugt både privat og erhvervsmæssigt. Det kan være budfirmaet, der skal sende besked til chaufførerne om, hvor de skal hen og virksomheden, der hurtigt skal have samme besked ud til alle sælgere på én gang.
Det er også oplagt for foreninger, som skal sende meddelelser ud til medlemmerne osv. Og så selvfølgelig for privatpersoner i det hele taget. Sidder man alligevel ved computeren, er det langt hurtigere lige at sende sms’er af sted via den.
Mange kender i forvejen coolsms.dk, der fra begyndelsen tilbød gratis sms og derfor blev meget populær. For fire år siden havde siden 268.000 unikke besøgende om dagen, og det var mere end tre gange så mange som dating.dk. Der blev sendt flere end 400.000 sms’er dagligt på coolsms.dk.
Da det ikke længere var muligt at sende gratis sms, faldt brugerantallet, men der er stadig 150.000 aktive medlemmer, samt over 1.000.000 numre oprettet i systemet, som de nye ejere satser på at få aktiveret igen nu, hvor der kommer nyt liv til hjemmesiden. Målet er i løbet af de første tre måneder at tredoble det daglige besøgstal.
For abonnenterne på coolsms.dk er der ud over adgangen til fri sms også mulighed for at høre netradio, Cool FM, med non stop musik, hvor brugerne også selv kan være med til at bestemme musikken ved at ønske et nummer, som så bliver spillet lidt efter.
Derudover kører der konkurrencer, og i nærmeste fremtid vil de nyeste ringetoner kunne downloades. Der vil komme endnu flere tilbud i takt med, at sitet udvikles. Ideen er, at coolsms med tiden bliver til en portal med talrige muligheder.
Ud over Danmark lanceres sms-tjenesten i første omgang også i Norge og Sverige, men Søren Sundahl og Morten Svankjær satser også på det internationale marked og har sikret sig domænenavnet www.coolsms.com samt flere landedomæner.
Yderligere oplysninger: Søren Sundahl, 7026 1272 eller 2031 2000.
Yderligere information
Udsendt af
|