Pressbox GLOBAL


Pressbox GLOBAL er din vej til den internationale medieverden

Pressbox GLOBAL betyder udsendelser af pressemeddelelser i hele verden. Land for land eller kontinent for kontinent til nøjagtigt den kategori af medier, der dækker netop dit stofområde.

Pressbox GLOBAL kan hjælpe dig med at oversætte din pressemeddelelser til de fleste sprog i verden, og pressemeddelelser kan blive udsendt ud til alle landes førende trykte, æterbårne og online medier.

Desuden kan pressemeddelelser gennem Pressbox GLOBAL blive sendt til flere end 6.000 online-nyhedsudbydere, blandt andre: Yahoo, CNN, CBS, Marketwatch, Reuters, Bridge etc. Din pressemeddelelse bliver således sendt både direkte til medierne og indirekte via andre newswires. Det sikrer en bred dækning og at dit budskab ikke drukner i mængden.

Sådan fungerer et samarbejde med Pressbox GLOBAL:

- Efter en kort briefing om pressemeddelelsens emne og målgruppe vil vi foreslå en medieliste og et dækningsområde. Vi kan evt. også assistere med udarbejdelsen af pressemeddelelsen. I nogle tilfælde kan det være en fordel at tage et land ad gangen - andre gange er én samtidig international udsendelse at foretrække. I hvert tilfælde foretager vi i samarbejde med dig en konkret vurdering af mulighederne for optimal mediedækning af dit budskab.

- Når medielisten er godkendt, sørger vi for at pressemeddelelsen bliver oversat til lokalsprog og korrekturlæst at branchekendte korrekturlæsere.

- Udsendelsen sker først, når alt materiale er godkendt og præcist på det tidspunkt, du ønsker det. Normalt benytter vi e-mails, men også papirbreve direkte til navngivne medier og journalister er en mulighed, ligesom udsendelse af produktmateriale, brochurer og CD-ROM kan lade sig gøre.

Medieovervågning kan vi desuden tilbyde i de fleste lande. Det giver dig mulighed for at analysere effekten af vores samarbejde og planlægge fremtidige mediesatsninger endnu bedre.


Yderligere information og bestilling >>


Forside - Publicer - Udsend - Pressbox Direct - Produkter & Services - Kontakt os - Newsfeed - Nyheder