Interresearch havde vækst og overskud i 2009
5/3-2010 - Interresearch A/S - Erhverv & Økonomi Send - Udskriv - Oversigt


Analyseinstituttet Interresearch præsterede i 2009 en vækst på 11 procent i bruttoresultat og et overskud på næsten to mio. kr. før skat.

Dermed forsætter Interresearch den konstante og positive vækst, der har medført, at virksomheden er blevet kåret som Gazelle-virksomhed de seneste fire år.

Interresearch beskæftiger nu 35 medarbejdere, inden for HR-, trivsel-, arbejdsmiljø-, markeds- og kundeanalyser. Interresearch er desuden leverandør af defgo.net, som er det mest anvendte online analyseværktøj i Danmark.

”Det er meget tilfredsstillende at vi har nået vores mål og fastholdt vores vækststrategi, i et marked hvor andre i branchen er nødt til at afskedige medarbejdere og indstille sig på underskud. Interresearch har ansat syv nye medarbejdere i 2009”, udtaler direktør Richard Amdi Madsen.

Væksten kan tilskrives et konstant fokus på kundernes behov, en vedvarende produktudvikling, samt en intern HR politik, der udvikler og fastholder de dygtige medarbejdere.

I 2009 vandt Interresearch et EU-udbud på levering af et værktøj til måling af trivslen på offentlige arbejdspladser. Værktøjet hedder Trivselmeter og blev færdigudviklet i december 2009. Trivselmeter bliver implementeret i en række kommuner og styrelser i løbet af 2010.

For at kunne holde de høje vækstrater i fremtiden har Interresearch igangsat salgsaktiviteter i Rusland og Kina, der anses for at være de nye vækstmarkeder.



Yderligere information
For yderligere information kontakt: 
  Richard Amdi Madsen
Tlf.: 88821888
E-mail: Klik her

Eller læs mere på http://www.interresearch.dk.


Udsendt af
  Interresearch A/S
Frederiksholms Kanal 4 B
1220 København K
Danmark

http://www.interresearch.dk.


PR-Kursus på DVD - Bliv synlig i medierne...


Forside - Publicer - Udsend - Pressbox Direct - Produkter & Services - Kontakt os - Newsfeed - Nyheder